Sådan vinder du i petanque – 3 gode råd til taktik

Sådan vinder du i petanque – 3 gode råd til taktik

Petanque handler ikke bare om at kaste sine kugler så tæt på grisen med enhver kugle. For at højne dit niveau som ny spiller en anelse, kræver det noget grundlæggende viden om taktik i spillet. Her kan du læse om tre grundlæggende taktiske overvejelser i petanque og styrke dit niveau inden din næste udfordring. Taktik er jo sådan lidt firkantet sagt at tage beslutninger, så man får så meget ud af sine egne kugler som muligt, samtidig med at man gør det så svært som muligt for modstanderen.

petanque, petanquebaner

Tænk dig om når du kaster grisen

Er det dig som kaster grisen? Så brug lige 5 sekunder på at vurdere, hvor du har størst fordel ved at spille næste runde. Måske er du/I stærkere end modstanderen, når I spiller langt. Så kan du ligeså godt presse dem ved at kaste grisen ud på 9-10 m. Det kan også være at underlaget på en bestemt del af banen, gør at det passer bedre til dit kast. Her skal du være smart og spille grisen i dette område. Så husk at lægge mærke til, hvor du er stærkere end din modstander.


Læg den første kugle tæt, men foran grisen

På fransk siger man: Une boule devant, c’est une boule d’argent, hvilket betyder at en kugle foran grisen er en kugle af sølv. Hvorfor nu det? Jo, når du formår at placere en kugle tæt og foran grisen gør den to gode ting. For det første ligger den tæt og kan presse modstanderen. Desuden er en kugle foran med til at lukke af spillet af. Hvis den bliver ramt, hvilket den faktisk gør ret tit, kommer din kugle bare tættere på grisen. Også mentalt er det en sværere opgave. Ofte bliver man draget af kuglen foran og modstanderen har en tendens til at fokusere på at man IKKE må ramme den. Derfor skal du gå efter at placere den første kugle foran grisen, så har du fået en rigtig god start. Rent faktisk gælder dette også tit for dine senere kast i runden.


Skyd mere når du har flest kugler. Læg mere ind når du har færrest kugler

En god tommelfingerregel i petanque er, at du kan tillade dig spille mere offensivt (skyde), når du har flere kugler tilbage på hånden end modstanderen. Det åbner nemlig spillet op og det er helt perfekt. Det gør det lettere at placere flere kugler tæt på grisen i sidste ende. Til gengæld er det en rigtig god idé at holde lidt igen med dine skud, hvis du har færre kugler end modstanderen. Her er du mere interesseret i at placere mange af dine kugler tæt og foran grisen, så modstanderen får det så svært som muligt at lave ekstra point. Der er naturligvis undtagelser, men det lærer du efterhånden som du får erfaring med spillet.

 

Der er mange flere taktiske overvejelser at gøre sig, men med disse tre tips, er du godt på vej til styrke dine petanqueevner. God fornøjelse med spillet og vis ikke disse tips til din modstander 🙂

Hvilket godt råd har du som enhver petanquespiller bør kende til?

 

2 thoughts on “Sådan vinder du i petanque – 3 gode råd til taktik”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *